Crossfit: Hvad er det, hvorfor og hvor tit?

Sundhed og træning er populær som aldrig før, og nye trends dukker op med jævne mellemrum. Måske du allerede har hørt om crossfit. Crossfit er de seneste år blevet en populær trend indenfor træning og sundhed. Men hvad er crossfit egentligt, og hvorfor er det blevet så populært? Og hvor tit skal man træne crossfit?

I artiklen her har vi samlet vores bedste tips til crossfit, så du nemt kan komme i gang. Læs med, og find ud af om crossfit er noget for dig.

Crossfit: Styrke- og konditionstræning, som giver sved på panden

Crossfit er en populær træningsform, der arbejder med både styrke og kondition. Når man træner crossfit, træner man med høj intensitet, og får derfor hurtigt pulsen op og sved på panden. Det betyder, at Crossfit trænes i kort tid ad gangen grundet træningsformens høje intensitet. Til gengæld bliver man hurtigt træt i kroppen og fyldt med endorfiner.

Derfor er crossfit så populært

Der er mange grunde til at crossfit har opnået stor popularitet. Udover at være en super motionsform, hvor kroppen både bliver styrke- og konditionstrænet, er Crossfit nemlig også en meget social form for træning. Mange er glade for at dyrke crossfit sammen med venner, hvor man kan være fælles om at holde motivationen oppe. Melder du dig ind i en crossfit klub, kan du her møde andre, som også er vild med crossfit træning. Her vil du møde et stærkt fællesskab, som du kan støtte dig til, når motivationen til at dyrke crossfit måske svigter.

En anden grund til at crossfit er blevet så populært er, at man med crossfit træning på relativt kort tid kan få trænet hele kroppen igennem. Dette er især en fordel, hvis det er svært at finde tid hver uge til at træne. Med crossfit kan træningen nemlig klares på kortere tid med højere intensitet.

Tredje grund til at crossfit har fået så mange fans er, at det er så afvekslende en træningsform. Crossfit involverer mange forskellige fysiske elementer, og man kan derfor nemt variere sin træning fra gang til gang. Det bliver hurtigt sjovt og afvekslende at træne crossfit!

Så tit bør du dyrke crossfit

Hvor ofte bør du så dyrke crossfit? For at få mest mulig ud af din crossfit træning, anbefales det at dyrke crossfit to gange om ugen. På den måde får din krop mulighed og ro til at restituere mellem træning. Husk også at spise sundt, og få rigelig med søvn mellem dine træninger. På den måde giver du din krop de bedste muligheder for at få mest mulig ud af træningen.

Ja, der er bestemt mange gode grunde til at kaste sig over crossfit. Med crossfit får du træning med høj intensitet og godt kammeratskab – og så endda uden at afsætte mange timer til træning hver uge. Lyder crossfit som noget for dig, findes der mange forskellige crossfit klubber rundt omkring i landet, hvor du kan tilmelde dig og komme i gang med crossfit træning.