Hvad er lime godt for?

Du kender helt sikkert den lille grønne citrusfrugt lime, der længe har været en fast bestanddel på grøntsagshylderne i de danske supermarkeder. Lime kan nemlig bruges til rigtig mange forskellige ting og er måske mest kendt for at være en vigtig ingrediens i drinks som mojito eller som et syrligt indspark i mad som chili con carne eller lignende. Lime har rigtig mange gode egenskaber, og dem kan du blive klogere på lige her.

Masser af gode vitaminer og antioxidanter i lime

Der kan være rigtig mange gode grunde til at spise lime, selvfølgelig udover at frugten bare smager rigtig godt og kan pifte rigtig mange middagsretter, drikkevarer og meget andet op. For lime er nemlig – ligesom mange andre citrusfrugter – rig på C-vitamin, der ifølge nogle undersøgelser faktisk kan booste dit immunforsvar og dermed hjælpe dig til at være med modstandsdygtig overfor forskellige sygdomme. Derudover er der masser af antioxidanter i lime, der er vigtige for dig, fordi de kan være med til at forebygge visse sygdomme som kræft, diabetes og hjertesygdomme. Antioxidanter er også med til at styrke immunforsvaret. Derudover er der flere undersøgelser, der tyder på andre sundhedsfordele ved at spise lime, men de er der ikke tilstrækkelige videnskabelige beviser til at understøtte dem fuldstændig. Det er fordele som for eksempel forebyggelse af nyresten. Og noget tyder også på, at lime kan give dig en pænere hud, igen fordi indholdet af C-vitamin og antioxidanter er højt.

Brug lime i mange forskellige opskrifter

De færreste mennesker synes, at det er lækkert at spise en lime uden noget andet, fordi det er en yderst syrlig citrusfrugt på linje med citroner. Men der er heldigvis rigtig mange opskrifter, hvor du kan bruge lime, så du kan nyde godt af de mange fordele ved at spise den lille, grønne frugt. Vil du gerne være sikker på, at du får det maksimale ud af lime, så skal du nok holde dig fra at mixe frugten med alkohol eller for meget sukker, da de to ting i sig selv ikke er godt for din krop. Prøv i stedet at bruge lime i aftensmaden – for eksempel i en vietnamesisk inspireret suppe med kokos og lime, i en marinade til kylling eller i en dressing til en frisk sommersalat.

Lime stammer oprindeligt fra Asien

Selvom mange kender lime fra den populære drink mojito, der har sine rødder i Sydamerika, så er lime faktisk oprindeligt fra en helt anden del af verden. Lime stammer nemlig højst sandsynligt fra det asiatiske fastland eller det indonesiske øhav, og de er så blevet taget med derfra til andre dele af verden som eksempelvis Afrika og Middelhavsområdet. Lime bliver brugt i høj grad i både det thailandske og vietnamesiske køkken, men det er også meget udbredt i for eksempel det mexicanske køkken og andre steder i Sydamerika. Det er altså en citrusfrugt, der har opnået stor popularitet verden over og som har uendelige anvendelsesmuligheder i langt de fleste køkkener.