søndag, september 13

Hvad gør løb ved kroppen, og hvad er det godt for?

At løbe er en af de mest populære motionsformer, der findes. Går du en tur i den lokale park, vil du sikkert møde mange, som har snøret løbeskoene på. Løb er en god måde at forbedre sin kondition og udholdenhed på, og hjælper med at give større overskud i hverdagen. Men hvad gør løb egentligt ved kroppen, og hvad er løb godt for? Læs med i artiklen her, og find svarene.

Løb forbedrer din konditionsevne og udholdenhed

Der er mange gode grunde til at løbe. Udover at give dig masser af frisk luft, er løb nemlig også med til at forbedre din konditionsevne og udholdenhed. Er du ikke vant til at dyrke motion, er løb derfor et rigtigt godt sted at starte. Løb er en god måde at opbygge konditionsevne og udholdenhed på, og du kan dyrke denne motionsform på dine helt egne præmisser.

Helt konkret forbedrer løb din konditionsevne ved at forbedre dit hjertes evne til at pumpe blod rundt i kroppen. Det forbedrer din evne til at optage ilt, og vil over tid gøre dig både hurtigere og mere udholdende. Løb er altså en effektiv form for kredsløbstræning, som styrker hjerte og blodbaner.

Stærkere krop ved løb

Løb forbedrer altså din kondition og udholdenhed, men alle de fordelene ved at dyrke løb stopper ikke her. Når du løber, bliver hele din krop nemlig stærkere. Du forbedrer din muskulatur, og styrker dine knogler, led og sener. Løb stiller nemlig høje krav til dine muskler, som hjælper dem med at blive stærkere.

Vil du gerne i gang med at dyrke styrketræning, er løb et godt sted at starte. Ved at løbe får du sat gang i dine muskler, så du senere kan komme i gang med at styrketræne uden at opleve at få al for ømme muskler og smerter. Kombinér derfor gerne din træning med løbeture, som hjælper med at holde din kondition i top.

Du bliver gladere og får mere overskud, når du løber

Udover de mange fysiologiske fordele ved at løbe, er der også en hel række mentale fordele. Når du løber, frigiver din krop nemlig lykkehormonet endorfiner. Endorfiner skaber en glad følelse i kroppen, og giver et boost af gode følelser og tanker. Det er derfor, at mange med tiden bliver helt afhængige af at løbe!

Ved at løbe får du også frisk luft, solskin og D-vitaminer samt muligheden for at få rørt kroppen. Alt dette bidrager også til at skabe mere mentalt overskud. Gør du løb til en fast del af din daglige rutine, vil du opdage hvordan løb kan være med til at give dig større glæde og et mere positivt syn på livet.

Ja, der er bestemt mange fordele ved at begynde at løbe. At løbe er godt for kroppen, for blodkredsløbet og for musklerne. Når du løber, styrker du hele kroppen, og holder den ved lige. Og når du løber, frigiver du endorfiner i din krop, som gør dig gladere og giver dig mere overskud. Der er bestemt mange gode grunde til at gå i gang med at løbe!