
6 om dagen er helt sikkert ikke nyt for dig, for de fleste af os er godt klar over, at det er vigtigt at spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen for at holde os sunde. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt? Vi har samlet 5 fordele til dig her, så du ved, hvorfor det er sundt for dig at spise frugt og grønt.
1. Frugt og grønt er kilde til kostfibre
Visse former for frugt og grønt er rigtig gode kilder til kostfibre, som er sunde for din krop. De er nemlig med til at forebygge en masse sygdomme, men de er også med til at holde din fordøjelse i gang, så alt fungerer, som det skal. Nogle typer af kostfibre holder dig også mæt i længere tid, fordi det sætter hastigheden ned for, hvor lang tid maden er om at forlade maven. Det er de såkaldte opløselige fibre, der, som navnet antyder, er opløselige i vand.
2. Masser af vitaminer i frugt og grønt
Når du spiser frugt og grønt, får du også en masse gode vitaminer. Du kender helt sikkert godt til, at for eksempel citrusfrugter er rige på C-vitaminer, men det er der altså masser af andre frugter og grøntsager, der også er. Du kan nemlig også finde masser af A-vitaminer i visse grøntsager og frugter, og K-vitaminer kan findes i mørkegrønne grøntsager. Der er altså masser af gode ting for din krop i frugt og grønt.
3. Grøntsager og frugter kan være med til at forebygge sygdomme
Med en varieret kost, der også består af frugt og grønt, kan du også hjælpe din krop godt på vej til at forebygge sygdomme. For alle de gode ting, der er i frugt og grønt, kan nemlig også være med til at forebygge sygdomme som kræft, hjerte- og karsygdomme og en masse andet. Du kan altså spare dig selv for en masse ubehageligheder i fremtiden ved at indtage passende mængder af frugt og grønt hver dag.
4. Forebyg overvægt ved at spise frugt og grønt
Men der er stadig flere fordele ved at spise passende mængder frugt og grønt. For ved at spise frugt og grønt kan du opleve en større mæthedsfornemmelse i længere tid, og det er også med til at forebygge overvægt. Er du overvægtig, er du i større risiko for at få sygdomme som hjerte- og karsygdomme samt diabetes, og din krop lider overlast hver dag. Men mere frugt og grønt i din kost hjælper dig godt på vej.
5. Frugt og grønt er bedre for klimaet
Tænker du på klimaet, når du køber mad, så er det også en god idé at spise mere frugt og grønt. Det er nemlig meget bedre for klimaet end kød, og det er især godt, hvis du køber lokale frugter og grøntsager, der ikke skal transporteres langt fra verdensdel til verdensdel. Grønne grøntsager dyrkes over det meste af Europa, og de skal derfor ikke transporteres så langt og er mere klimavenlige.