Du har måske hørt om det gamle husmor-trick med kogt vand med citron, men uanset om du kender det eller ej, så kan det stadig være, at du undrer dig over, hvorfor nogle sværger til at drikke en kop kogt vand med citron hver morgen. Vil du vide mere om tricket, eller vil du vide, hvordan du skal gøre det, så kan du læse meget mere om det lige her.
Masser af fordele ved at drikke kogt vand med citron
Selvom det er et gammelt husmor-trick med kogt vand med citron fra morgenstunden, så er det et trick, der har holdt ved i mange år, og som mange i dag stadig sværger til. Og noget tyder da også på, at der faktisk er mange positive ting ved at drikke kogt vand med citron. For eksempel kan citron ifølge den ayurvediske medicintradition stimulere din ”agni”, og det kickstarter dit fordøjelsessystem, så du er klar til dagen.
Derudover indeholder kogt vand med citron også C-vitamin fra citronen, som er godt for både immunforsvaret og den måde, din hud ser ud på. Kogt vand med citron giver også en langt friskere ånde end for eksempel kaffe, så du kan undgå at være den træls kollega med kaffeånde, når du skal arbejde med andre på din arbejdsplads.
Kogt vand med citron er forfriskende fra morgenstunden
Udover de ovennævnte fordele er der også det ved kogt vand med citron, at det hjælper med at holde dig hydreret. Mange mennesker drikker enten kaffe eller te om morgenen, men er du ikke til nogen af delene, så er kogt vand med citron et rigtig godt alternativ og måske i nogle tilfælde endda endnu bedre.
Når du sover mister du også rigtig meget væske, især hvis du har det varmt og sveder en del. Kogt vand med citron kan i det tilfælde være med til at genoprette væskebalancen i din krop, så du ikke starter dagen ud med at være bagud i forhold til væskeindtag. Et balanceret væskeindtag hjælper dig også til ikke at blive nær så snacksulten i løbet af dagen.
Husk at bruge økologiske citroner
Det er egentlig ret nemt at lave kogt vand med citron, for som navnet antyder, er det bare kogt vand med citron. Men det er selvfølgelig helt op til dig, hvor meget citron du godt kan lide i vandet. Nogle synes, at det er lækkert med bare en enkelt skive citron, mens andre måske har brug for enten to eller tre, før de synes, at det smager af noget, så du bestemmer helt selv.
Når du laver kogt vand med citron, så er det en god idé at huske at bruge økologiske citroner til det. Citrusfrugter bliver generelt sprøjtet med meget forskelligt overfladebehandling, og det er ikke sundt at indtage. Køb derfor enten økologiske citroner eller citroner, der ikke er overfladebehandlet – det står som regel tydeligt på indpakningen, hvis de ikke er overfladebehandlede, så det er nemt at finde rundt i.