Er retten blevet for stærk? Det er altid ærgerligt når et måltid mad har fået til den gode side af stærke krydderier, og derfor ikke er til at spise med fornøjelse. Du behøves dog ikke at starte forfra af denne grund. Med disse tre tips kan du nemlig nemt redde din ret, hvis den er blevet for stærk!
Læs med i artiklen, og find ud af hvordan du slipper for at kassere en ret, der er blevet al for stærk.
Neutralisér stærk mad med sødme
Det første råd til at redde en ret, der er blevet for stærk, er at tilføje sødme. Sødme kan nemlig neutralisere det stærke i din ret, og dermed igen gøre den spiselig. Tilføj lidt honning eller sukker, og smag til. Ofte er dette husmodertrick det, der skal til, for at du alligevel kan nyde din ret – uden at blive blæst bagover af varme.
Fortynd retten, og gør den mindre stærk
Er det en suppe eller gryderet, der er blevet for stærk? Og har du god plads i fryseren – eller en meget sulten familie? I så fald kan det være, at du kan gøre den stærke mad mindre stærk ved at fortynde. Ulempen – eller fordelen, hvis man ser sådan på det – er selvfølgelig, at du får mere af retten. Men så er der også ekstra til fryseren, som kan tages op på en dag, hvor overskuddet til at stå i køkkenet ikke er så stort.
Du kan let fortynde din ret ved at tilføje mere væde i form af bouillon eller vand. Du kan også tilføje mere ris, bønner eller tomatsauce, og derved fjerne spidsen af den stærke smag. Prøv dig frem, og find den helt rette løsning, som igen gør din stærke ret spiselig med nydelse.
Mirakelmidlet, du allerede har stående i køleskabet
Du kan altså både redde din stærke mad med sukker og ved at fortynde den. Men der er faktisk også noget tredje, som du kan gøre. Og det er lidt af et mirakelmiddel, som du helt sikkert allerede har stående i køleskabet. Her tales der selvfølgelig om vidunderproduktet ketchup!
Ketchup er en sikker vinder af et produkt, som har mange fans. Udover at være god på alt fra spaghetti til en ristet med brød, kan ketchup nemlig også bruges til at redde en ret, som er blevet for stærk. Hvorfor det?
Grunden til at ketchup er et helt fantastisk produkt til at redde en stærk ret er, at ketchup er lavet af tomater – en ingrediens, som naturligt indeholder syre, som ophæver stærk smag i mad. Derudover har ketchup faktisk også et højt sukkerindhold, og er dermed også med til at tage kanten af det stærke i en ret. Og så passer ketchup som regel også som ingrediens i de fleste retter, som nemt kan blive for stærke – eksempelvis Chili con Carne eller orientalske supper.
Ja, selvom din ret er blevet for stærk, kan den altså godt reddes. Prøv disse råd af, og slip for at starte forfra!