Syrlige drinks: 5 syrlige drinks til aftenen

Hører du også til dem, der synes, at drinks på cocktailbaren en fredag eller lørdag aften kan være lidt til den søde side, så er du kommet til det rette sted. Her serverer vi nemlig 5 opskrifter på syrlige drinks for dig, så du selv kan finde shaker og isterninger frem og fremtrylle en syrlig drink, der passer dine smagsløg bedre.

1. Lemondrop cocktail

Vil du gerne have en syrlig drink, så er det en smart idé at starte ud med citron som grundingrediens, for den skærer igennem og giver dig en dejlig syrlig drink i sidste ende. Denne Lemondrop cocktail er ingen undtagelse, og citronen får godt selskab af både Cointreau og vodka, der supplerer citrussmagen godt. Denne opskrift giver dig også en nem fremgangsmåde til at lave sukkersirup eller simpel sirup, som det ofte kaldes.

Opskriften fra Valdemarsro findes her

2. Lemon Love

Endnu et bud på en frisk syrlig drink med citron er denne Lemon Love, der kun kræver tre ingredienser. Den er altså super nem at lave, og den skal hverken shakes, blendes eller noget andet – de forskellige ingredienser skal blot hældes over nogle isterninger, og så er din cocktail klar. Lemon Love giver dig syren fra citronen, og den har selskab af sødme fra hyldeblomstsaft, hvilket gør den til en rigtig sommerdrink.

Find opskriften hos shake-it.dk her

3. Moscow mule

Moscow mule er en kendt syrlig drink, der efterhånden serveres rigtig mange steder, men du kan også lave denne skønne kombination i dit eget hjem. Som den ovenstående opskrift kræver en Moscow Mule heller ikke mange ingredienser, så den er let at bikse sammen, hvis du står derhjemme i weekenden og pludselig har lyst til en god fyraftens-/ferie-/fejringscocktail. Det er dog en syrlig drink med lime i stedet for citron, men du skal nok få syre alligevel.

Madens Verden står bag denne opskrift

4. Monkey Jam Sour

Vil du gerne have lidt flere ingredienser at arbejde med, når du skal lave en syrlig drink, så er en Monkey Jam Sour helt sikkert noget for dig. Denne cocktail består af lidt flere ingredienser end en Moscow Mule og en Lemon Love, og så skal den også shakes for at blive helt perfekt. Den oprindelige opskrift er lavet med en smule hindbærsyltetøj, men det kan du også udskifte med en anden slags.

Du finder opskriften hos Drinksdatabasen her

5. Pisco Passion Sour

For at komme lidt væk fra citrusfrugterne får du her en opskrift på en syrlig drink, hvor lime har fået selskab af passionsfrugt, der både smager fantastisk og syrligt på samme tid. Denne drink bliver både cremet og syrlig, fordi ingredienserne shakes sammen med æggehvider, hvilket giver den en lækker og blød konsistens. Opskriften her er lavet med en klar brandy fra Sydamerika, så du får helt sikkert ferie-vibes, når du sætter dig derhjemme med din Pisco Passion Sour i hånden og nyder din fyraften, fridag eller lignende.

Spis Bedre har lavet opskriften, som du finder her